År 1: Analyse af hidtidig tværfaglighed, Fremtidig samarbejde og metode (30 t)
År 1 : 01.08.98 - 31.07.99
Fælles vil de tre kurser afspejle/indeholde:
- En beskrivelse af status på områderne. ("Hvis du ikke ved hvor du er, kan du ikke begive dig i en beskrevet retning, fordi udgangspunkterne vil være forskellige").
- Synliggørelse af områdernes arbejdsfelt (ansvar og kompetence).
- Synliggørelse af arbejdsgangene i projektet i forhold til det uddelegerede ansvar og kompetence.
- Afvejning af, hvor snitfladerne lægges i forhold til temadage og teknologistøttet "hjemmeundervisning".
- Hvilke emner der lægges på de 3 niveauer, som kurserne relaterer sig til.
- Afdækning af de forskellige medarbejderes arbejdsrutiner og arbejdsindhold, for at skabe forståelse og indsigt, forud for etableringen af samarbejdet.
- Udarbejdelse af lokalområdernes delmål i forhold til den samlede indsats på området.
År 2: Anvendt tværfaglighed, herunder kollegial vejledning/supervision (90 timer)
År 2: 01.08.99 - 31.07.2000
- Institutionsniveau: 21 timer afvikles som teknologist.efteruddan. (7moduler)
Teknologistøttet efteruddannelse betyder her, at deltagerne, som er organiseret i kollegiale grupper på deres egen institution, gennemfører et kursusforløb ved hjælp af en computer. Via computeren hentes kursustekster og opgaver. Opgaverne løses i samarbejde og be-svarelserne af opgaverne sendes - via computer - til kursusinstruktøren (tutor), som kom-menterer disse (dialog mellem kursistgruppe og tutor i hele forløbet).
- Områdeniveau: 41 timer afvikles som henholdsvis tilstedeværelsesmøder og elektroniske studiegrupper.
Tilstedeværelsesmøderne afholdes for alle deltagere i lokalområdet samt en kursusinstruktør.
Indholdet er identisk med "institutionsmodulerne", men her anvendes Kollegial vejledning/-supervision som metode. Det vil sige, at deltagerne får indsigt og færdighed i at anvende metoden Kollegial vejledning/supervision gennem praksis.
Det tværfaglige samarbejde og den tværfaglige sammenhæng mellem de to niveauer sikres/fastholdes i elektroniske studiegrupper. Det vil sige, at kursisterne individuelt kan vælge at fordybe sig i én af de definerede problemstillinger, som findes indenfor fokusområderne. Til hver elektronisk studiegruppe er der knyttet en tutor.
- Kommuneniveau: 28 timer afvikles som 4 seminarer
Seminarerne afholdes for alle deltagere i kommunen samt interesserede (relevante) med-arbejdere fra kommunen.
Formålet med seminarerne er at sikre "fælles fodslag" gennem erfaringsudveksling, oplæg og løbende evaluering.
Det sidste seminar skal pege frem mod implementering af projektets resultat (-er). Implementering kan fx. indebære en beskrivelse af kommunens mål og strategi på børn og unge området (her: projektets primære målgruppe). En beskrivelse som sendes til byrådet for politisk behandling og beslutning.